Næste Kamp:  13. nov 18 kl. 19:00
Aalborg Pirates mod SønderjyskE
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Bentax bliver Arenasponsor
    - 31/08/18

         

    Den nordjyske kaffevirksomhed Bentax bliver ny arenasponsor og overtager navnerettigheden fra dags dato og de kommende tre år.
     
    Bentax og Aalborg Pirates er henrykte over aftalen:
     
    - Vi nyder stor succes i store dele af landet, men er relativt ukendt på vores nordjyske hjemmebane. Det skal der laves om på! Vi vil rigtig gerne vise nordjyderne, hvad vi kan indenfor kaffe og kaffeløsninger. Så fra sæsonstart står Bentax for al kaffe og cafédrikke som serveres til Pirates fans og spillere. Aalborg Pirates skal selvfølgelig også have deres helt egen kaffe: Pirates Roast. Vi er ret sikre på at det bliver et hit. udtaler Mette Kaarsberg fra Bentax.
     
    - Aalborg Pirates og Bentax er et godt match. Begge parter har hjertet med i alt.  Pirates skal levere gode oplevelse og vi vil gerne være med til at gøre disse ekstra gode. Vi ser frem til samarbejdet og til at støtte alle Piraterne fra sidelinjen, fortsætter Mette.  
     
    - Ishockey er i den grad kommet tilbage til Aalborg gennem de sidste to sæsoner, og vi oplever en stigende interesse for vores kampe. Vi prøver hele tiden at forbedre oplevelsen for vores fans og derfor er det glædeligt, at vi kan tilbyde dem kvalitetskaffe og samtidig præsentere en ny arenasponsor, udtaler administrerende direktør hos Aalborg Pirates, Thomas Bjuring
     
    Den nordjyske vækstvirksomhed Bentax er en af landets førende virksomheder i kaffebranchen. Virksomheden har gennem en årrække specialiseret sig i at levere højkvalitets kaffeløsninger til kæder, caféer, restaurationer og arbejdspladser over hele Danmark. Med fokus på kvalitetsudstyr, højt serviceniveau og nøje udvalgte råvarer arbejder Bentax ud fra devisen, at ”Alle fortjener en god kop kaffe”. Med etablering af eget risteri i 2018 har nordjyderne også fået et kafferisteri.
     
    Bentax har 52 ansatte, hovedsæde i Svenstrup og kontor i Hvidovre.
     
    Som ny arenasponsor vil Gigantium Isarena fremadrettet hedde Bentax Isarena i forbindelse med alle Aalborg Pirates' hjemmekampe.
     
    Se præsentationsvideoen af samarbejdet mellem Bentax og Aalborg Pirates:

     
         
     


     

     



    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.