Næste Kamp:  20. nov 18 kl. 19:00
Odense Bulldogs mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Et år yderligere til Højbjerg tvillingerne
    Mike Larsen - 25/06/18

        Billede: Bluelinemedia.dk
    Aalborg Pirates er stolte af, at kunne præsentere en forlængelse af kontrakten med Martin og Mikkel Højbjerg, således den også gælder for sæsonen 2019/20. De havde allerede kontrakt for den kommende sæson, men parterne har valgt at forlænge den med et år yderligere.
     
    - Tvillingerne har spillet helt fantastisk i de to sæsoner, hvor de har spillet i Aalborg og vi er stolte af, at de har valgt allerede nu at forlænge kontrakten for yderligere en sæson, udtaler sportschef, Ronny Larsen.
     
    Højbjerg tvillingerne har sat masser af point ind på kontoen i de seneste sæsoner for Aalborg, hvor Mikkel er noteret for 75 point (30+45) i 92 kampe i grundspillet samt 14 point (7+7) i 20 slutspilskampe. Martin er noteret for 61 point (28+33) i 72 grundspilskampe, mens det er blevet til 10 point (1+9) i 22 slutspilskampe.
     
    - Deres samspil med Julian Jakobsen har været fremragende de seneste sæsoner. Man kan nærmest give dem bind for øjnene alle tre og de vil stadig være en trussel for modstanderne. Så godt har deres samspil været, udtaler sportschef, Ronny Larsen.
     
    Både Mikkel og Martin havde en stor andel i, at Aalborg Pirates i sidste sæson kunne hjemtage The Double og et dansk mesterskab for første gang i 37 år.
     
    - Med underskriften af kontrakten, så har vi endnu et stort stykke af danskerstammen samlet i mere end den kommende sæson. Det er vigtigt med kontinuitet på holdet og det får vi i større grad med disse underskrifter, slutter administrerende direktør, Thomas Bjuring.
     

     



    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.