Næste Kamp:  20. nov 18 kl. 19:00
Odense Bulldogs mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Jason Morgan ny cheftræner hos Aalborg Pirates
    - 25/05/18

         
    Det bliver den 41-årige canadier Jason Morgan, som overtager cheftrænerposten efter Brandon Reid. Jason betegnes som et stort trænertalent, der allerede har vundet sit første mesterskab som træner, hvor han førte det ungarske klubhold DVTK Jegesmedvék helt til tops.
     
    - Da Brandon Reids afgang til Krefeld ramte nyhederne, fik vi rigtig mange henvendelser omkring cheftrænersædet. Ingen tvivl om, at mange prominente og dygtige trænere har ønsket, at blive en del af projektet i Aalborg. Vi har gjort vores research grundigt og hentet et hav af rapporter og anbefalinger ind, ligesom der har været afholdt flere møder med Jason, udtaler sportschef Ronny Larsen.
     
    Inden Jason startede som cheftræner i DVTK Jegesmedvék, startede han sin trænerkarriere som ungdomstræner for Miskolc/Debreceni HK i Ungarn.
     
    - Jason er en ung og moderne træner og vi har fået en gylden mulighed for at få en dygtig træner ind. Han kommer med trænererfaring fra den ungarnske MOL liga, hvor han blev mestre med DVTK Jegesmedvék i 2016 og har en flot karrierer bag sig fra NHL, AHL og Europa, udtaler sportschef Ronny Larsen.
     
    Jason Morgan har tidligere spillet ishockey på højeste niveau i verdens bedste liga NHL for Los Angeles Kings der draftede ham i 1995 samt Calgary Flames, Nashville Predators og Minnesota Wild. I slutningen af karrieren kom han omkring Europa, hvor han spillede i Sverige, Østrig og Norge, så han har kendskab til den europæiske mentalitet.
     
    - Den sportslige sektor med Ronny Larsen i front har gjort et grundigt og flot stykke arbejde og der var ingen tvivl om, at Jason Morgan var et perfekt match for Aalborg Pirates. Vi vil til stadighed udvikle vores unge spillere, lede vores spillere og organisation i en tidsvarende og moderne tilgang. Vi kalder det Pirates-modellen og det kan Jason, udtaler adm. direktør Thomas Bjuring.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.