Næste Kamp:  18. dec 18 kl. 19:00
Aalborg Pirates mod Rødovre Mighty Bulls
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Ræven pelset og sendt hjem med nederlag
    Mike Larsen - 15/04/18

        Foto: BlueLineMedia.dk
    Søndag aften var Herning Blue Fox på besøg til den anden finalekamp, og det endte ligesom sidste gang. Nemlig med en sejr til Pirates - denne gang på 3-0 - og Pirates var helt i kontrol i hele kampen. Det var meget sporadisk, at Herning kom til chancer, men når de gjorde, så var Tadeas Galansky klar. Galansky blev også kåret som kampens Pirates' spiller af publikum.

    Til kampen var der ikke nogen ændringer på opstillingen hos Pirates, hvor det stadig kun var Bjarke Møller og Kristian Kodal, der er ude af holdet. Det har de været i længere tid og er afskrevet for resten af sæsonen.

    Pirates kom stærkt ud til første periode, hvor der var rigtig god fart i skøjterne, og flere gange fik man løbet Herningbackerne over ende fik skabt flere store muligheder. Powerplay har været det store spørgsmålstegn for Pirates i dette slutspil, men i første kamp blev det udnyttet halvdelen af gangene, og da Pirates første gang kom i powerplay søndag, skulle Pirates bare bruge et lille minut, før at Julian Jakobsen havde sendt pucken i nettet efter forarbejde fra Mikkel Højbjerg.

    Herning kom til enkelte sporadiske muligheder, men hver gang var Tadeas Galansky klar i målet til at redde mulighederne. Jeppe Jul Korsgaard havde et par friløbere mod Simon Nielsen, hvor han var tæt på at overliste landsholdsmålmanden, men begge gange fik Nielsen det yderste af benskinnen på.

    Pirates fortsatte deres stærke spil i anden periode, hvor spillerne blev ved med at arbejde for hinanden og overholde de aftaler, der var lavet. Pirates havde styr på kampen, selvom stillingen kun var 1-0. Det blev dog ændret efter 28:38, da Peter Quenneville sendte pucken mellem benene på Hernings målmand, Simon Nielsen. Det blev hurtigt en 2mod1, da Hernings Christian Silfver var blevet ramt af en puck og manglede i defensiven.
    Stort set præcist ti minutter senere, så var Pirates foran med 3-0, da Martin Højbjerg sendte Mikkel Højbjerg afsted med en lille sukkerpasning, og han sendte pucken sikkert i nettet. Det lignede en afgørelse på kampen med den føring.

    Pirates skulle forsvare føringen i tredje periode, mens man også skulle undgå at få skader eller karantæner til de kommende kampe. Det lykkedes til UG, da Herning forsøgte at komme tilbage i kampen, men Pirates afviste alle forsøg på at komme tilbage. Pirates skulle ikke score yderligere, og derfor gik man heller ikke 100% ind i alle chancer, som man havde set tidligere i kampen.

    Føringen blev forsvaret, og dermed sejrede Pirates med 3-0 i kampen, og fører med 2-0 i kampe. Næste kamp i serien spilles på tirsdag kl. 20:30 i Herning, mens næste kamp i Cool East Arena spilles på fredag kl. 19:30. Billetter kan med fordel købes her på hjemmesiden, så springer man nemlig billetkøen over, og man er sikker på billetten.

    Kampfakta:
    Aalborg Pirates - Herning Blue Fox 3-0 (1-0, 2-0, 0-0)

    04:27 1-0 Julian Jakobsen (Mikkel Højbjerg, Peter Quenneville) PP
    28:38 2-0 Peter Quenneville (Martin Lefebvre, Christopher Frederiksen)
    38:39 3-0 Mikkel Højbjerg (Martin Højbjerg)

    Udvisninger:
    Pirates:
    1x2 min.
    Blue Fox: 4x2 min.

    Tilskuere: 4256
     
     

    Kampsponsor til søndagens finalekamp mod Herning Blue Fox

     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.