Næste Kamp: 
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Holdindsats sikrede sejren i Frederikshavn
    Mike Larsen - 11/03/18

        Foto: BlueLineMedia.dk
    Søndag eftermiddag blev anden akt i kvartfinaleserien spillet i Frederikshavn, hvor Pirates tog sejren med hjem til Aalborg. Det blev til en sejr på 3-2, hvor Pirates spillede en bedre kamp end i fredags, og Frederikshavn blev holdt inde i kampen af deres målmand, Thomas Lillie.

    Til kampen var der ikke nogen ændringer på Pirates' hold, og kæderne var de samme som fredag aften. Dermed er Mikkel Højbjerg, Bjarke Møller, Sonny Hertzberg og Kristian Kodal stadig ukampdygtige.

    Pirates var for disciplineret fra kampens start, og det kostede allerede efter små fem minutter, mens Pirates havde både Kirill Kabanov og Julian Jakobsen i straffeboksen. Tadeas Galansky kunne ikke nå at komme til den første stolpe, og Frederikshavn var foran 1-0.
    Pirates kom i midtvejs i perioden i powerplay, hvor Martin Lefebvre havde en stor mulighed for at bringe balance i regnskabet, men ramte lige på Thomas Lillie i Frederikshavns mål. Pirates havde pucken i nettet, da Olivier Hinse skød på mål, og Jeppe Jul Korsgaard sendte returpucken i nettet. Desværre for Pirates havde hoveddommeren fløjter for blokering - til stor frustration for Pirates, da fløjten kom meget hurtigt.
    Frederikshavn havde også pucken i nettet kort tid efter, men det lignede, at Nick Olesen kørte hårdt på Galansky og på den måde fik begge i nettet.
    Resten af perioden kørte Pirates godt på med muligheder til bl.a. Olivier Hinse og Kirill Kabanov, der altid var farlige, når de kom ind i zonen med fart.

    Pirates blev ved med at køre hårdt op, og sendte masser af pucke på mål, hvor Thomas Lillie fortsatte sit gode spil fra fredagens kamp. En rigtig stærk periode af Pirates, der blev ramt af en del udvisninger i løbet af de tyve minutter.
    Efter 13:38 får Frederikshavn straffeslag, da Victor Panelin-Borg slår til en løs stav mod pucken. Tobias Ladehoff var i situationen uden stav, og Panelin-Borg slog staven i hans retning, men også puckens retning. Henrik Eriksson brænder for Frederikshavn.
    Frederikshavn blev ramt af en udvisning, da man var for langsomme til at komme på isen ved faceoff. Det powerplay udnyttede Christopher Frederiksen med en styring tæt under mål til udligning. Bare 26 sekunder senere sendte Olivier Hinse pucken i nettet via den ene stolpe til føring til Pirates.

    I 3. periode var det mere Frederikshavn, der havde pucken, men defensivt lukkede Pirates godt ned for skuddene, så de ikke kom hele vejen ind til Tadeas Galansky. Pirates havde ikke mange chancer i løbet af de tyve minutter, men når de kom til mulighederne, så fik man sat Thomas Lillie på prøve med nærgående forsøg.
    Det blev også til 1-3, da Pierre-Olivier Morin samlede en løs puck op, og kørte mod mål, hvor han udplacerede Thomas Lillie meget sikkert.
    Mark Hurtubise fik reduceret til 2-3 for Frederikshavn, da han slog en løs puck i nettet bag Tadeas Galansky. Så var der spænding igen.
    Frederikshavn satsede uden Thomas Lillie med lidt over et minut igen. Det lykkedes for Pirates at holde stand i det sidste minut og kunne tage en smal sejr på 3-2 med hjem til Aalborg.

    Næste kamp i serien er på tirsdag kl. 19.30, hvor Frederikshavn kommer på besøg i Gigantium.

    Kampfakta:
    Frederikshavn White Hawks - Aalborg Pirates 2-3 (1-0, 0-2, 1-1)

    05:07 1-0 Cam Spiro (Jens Henrik Tönjum, Henrik Eriksson) PP2
    38:55 1-1 Christopher Frederiksen (Martin Højbjerg, Julian Jakobsen) PP
    39:21 1-2 Olivier Hinse (Jeppe Jul Korsgaard, Victor Panelin-Borg)
    54:26 1-3 Pierre-Olivier Morin (Clay Anderson)
    57:43 2-3 Mark Hurtubise (Nick Olesen)

    Udvisninger:
    White Hawks:
    8x2 min.
    Pirates: 9x2 min.

    Tilskuere: 2004
     
     

    Kampsponsor til tirsdagens kvartfinalekamp mod Frederikshavn White Hawks

     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.