Næste Kamp:  23. okt 18 kl. 19:00
Esbjerg Energy mod Aalborg Pirates
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Første hjemmekamp efter pokaltriumf
    Mike Larsen - 27/01/18

        Foto: BlueLineMedia
    Første hjemmekamp efter pokaltriumfen kom i hus i Jyske Bank Boxen i sidste weekend, hvor først topholdet Herning Blue Fox blev besejret med 4-1 i semifinalen. I finalen kom revanchen for sidste sæsons pokalfinale mod Rungsted Seier Capital, der blev besejret med 5-2 efter en holdindsats fra hele holdet.

    Den store final4-helt blev Henry Hardarson, der ikke har scoret mange mål i løbet af sæsonen, men hvad betyder det, når han slår til med fire mål i to final4 kampe, og dermed bliver kampafgørende i begge kampe.

    Nu har hverdagen meldt sig igen, hvor det fredag aften var første kamp efter triumfen, hvor turen gik til Odense for at spille mod Bulldogs, der har været meget svingende i løbet af sæsonen. Det endte med en sejr på 4-1 til Pirates, hvor målene blev scoret af fire forskellige spillere. Det vidner om den offensive bredde, der er på holdet i denne sæson. Med fredagens resultater in mente, så blev hullet til Herning formindsket med et enkelt point til ni point, mens forspringet til Frederikshavn på 3. pladsen voksede til syv point.

    Pirates var uden Kristian Kodal, Bjarke Møller og Martin Højbjerg mod Odense Bulldogs i fredags, og der er ikke noget nyt omkring dem til søndagens kamp.

    Coach Reid og Larsen har uden tvivl gameplanen klar mod Rødovre, der som hold minder meget om os selv. Skøjtestærkt hold, og et hold, der gerne vil holde pucken i egne rækker. Der skal arbejdes stærkt i alle fire kæder, hvis der skal sættes tre point på kontoen i eftermiddag.

    I de første tre hjemmekampe i 2018 har Pirates scoret hele 26 mål, så publikum er blevet forkælet med masser af mål i det nye år.
    I de fire kampe, som vi har spillet mod Rødovre denne sæson, har vi sejret i alle fire kampe med en målscore på 18-10. To kampe på hjemmebane og en målscore på 11-6, så der er mulighed for, at der igen kommer mange mål på hjemmebane.
     
     

    Club23 sponsor til søndagens kamp mod Rødovre Mighty Bulls

     
    Hos Sønderup Landkøkken er vi naturligvis stolte af, at være en del af Club23 hos Aalborg Pirates, som giver hockeyen og stemningen tilbage til byen. Vi giver alle mulighed for at komme til hockey for 40 kr. (+gebyr) inkl. en øl eller en sodavand.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.