Næste Kamp:  12. dec 17 kl. 19:00
Aalborg Pirates mod Hvidovre Fighters
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Tyskerne sendt hjem med lussing
    Mike Larsen - 05/12/17

        Foto: BlueLineMedia
    Til aftenens mod SønderjyskE var Pirates uden hele fem spillere, der normalt er en del af opstillingen. Udenfor sad Kirill Kabanov med karantæne, mens Kristian Kodal, Bjarke Møller, Sebastian Brinkman og Tobias Ladehoff var ude med skader. Derfor havde man hentet Lasse Jul Korsgaard og Jonas Jakobsen op til kampen, og specielt Lasse Jul satte sit aftryk på kampen. Han blev noteret for to mål og en assist i løbet af de 60 minutter.

    Det var Pirates, der var i teten i store dele af 1. periode, hvor de ikke tillod de store chancer til SønderjyskE. Derfor var det også helt fortjent, at det var Pirates, der kom foran i powerplay, da Christopher Frederiksen fik pucken ved blueline og rundede den sønderjyske back, og skøjtede ind foran Kasper Krog, hvor han køligt lå pucken i nettet bag en chanceløs Krog i SønderjyskE målet. En helt fortjent føring til Pirates efter de første tyve minutter, hvor de var først på pucken hele tiden.

    I den midterste periode var det rollerne lidt vendt om. Det var Pirates, der var mere tilbageholden, mens SønderjyskE pressede på for en udligning. Den udligning kom dog aldrig grundet flere gode aktioner af Tadeas Galansky i målet. I stedet for var det tre hurtige mål fra Pirates, der afgjorde kampen. Først var det Lasse Jul, der var kommet op for 1. division, der sendte skiven i nettet til 2-0. Kort tid efter var det Mikkel Højbjerg, der skøjtede ind i pucken og sendte den sikkert i nettet. Det lignede en afgørelse på kampen, men selvsamme Højbjerg ville være sikker på, at den var lukket, da han sendte pucken i nettet til 4-0 efter fantastisk opspil fra Lasse Jul Korsgaard og Olivier Hinse.

    Kampen virkede til at være lukket, men Brandon Reid ville ikke have, at man tog let på opgaven i tredje periode, hvor man blev ved med at skøjte. Det lykkedes igen for Lasse Jul Korsgaard at sende skiven i nettet til 5-0. Så kom der udvisninger i stor stil til holdene. Først var det Lasse Bo Knudsen, der brokkede sig til en tidlig badebillet, da han ikke var tilfreds med en udvisning til Clay Anderson.
    Henry Hardarson, der havde været en lille torn i øjet på SønderjyskE i store dele af kampen, kom i brydekamp med Tyler Fiddler, men det endte med, at det var hele SønderjyskE, der var omkring ham. Stor respekt til Jonas Jacobsen, der var kommet op fra 1. division forud for kampen. Han sprang ind i kampen, og viste, at han er klar til at give alt for holdet.
    Det endte med et powerplay til Pirates, hvilket var i overkanten for SønderjyskEs træner, Dan Ceman, der skældte ud på dommerne, der til sidst ikke gad høre på hans brok og sendte ham i bad.

    Mod slutningen fik SønderjyskE reduceret et par gange til slutresultatet 5-2, hvilket selvfølgelig er en lille smule malurt i bægeret, men de tre point kan man ikke tage fra holdet.

    Pirates spiller næste gang på fredag i Herning, hvor der skal hentes tre point med hjem. Næste hjemmekamp er næste tirsdag, hvor Hvidovre Ishockey Fighters besøger Gigantium.

    Kampfakta:
    Aalborg Pirates - SønderjyskE 5-2 (1-0, 3-0, 1-2)

    18:14 1-0 Christopher Frederiksen (Martin Højbjerg, Martin Lefebvre) PP
    34:44 2-0 Lasse Jul Korsgaard (Jeppe Jul Korsgaard, Martin Lefebvre)
    35:06 3-0 Mikkel Højbjerg (Julian Jakobsen, Martin Lefebvre)
    39:45 4-0 Mikkel Højbjerg (Olivier Hinse, Lasse Jul Korsgaard)
    52:23 5-0 Lasse Jul Korsgaard (Martin Lefebvre, Olivier Hinse)
    54:51 5-1 Anders Førster (Frederik Rasmussen, Martin Eskildsen)
    56:04 5-2 Patrick Dwyer (Mads Lund, Tyler Fiddler)

    Udvisninger:
    Pirates:
    1x20 min. (Lasse Bo Knudsen), 1x10 min. (Lasse Bo Knudsen), 4x2 min.
    SønderjyskE: 6x2 min.

    Tilskuere: 1470
     
     

    Club23 sponsor til tirsdagens kamp mod SønderjyskE

     
    Hos Club23 er vi naturligvis stolte af, at være en del af Club23 hos Aalborg Pirates, som giver hockeyen og stemningen tilbage til byen. Vi giver alle mulighed for at komme til hockey for 40 kr. (+gebyr) inkl. en øl eller en sodavand.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.