Næste Kamp:  12. dec 17 kl. 19:00
Aalborg Pirates mod Hvidovre Fighters
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Kapitalen skal plyndres
    Mike Larsen - 29/11/17

        Foto: BlueLineMedia
    Torsdag aften er det igen tid til ishockey i Gigantium Isarena, når Das Kapital kommer på besøg. Sidste sæson gik det meget godt mod Rungsted i grundspillet, hvor der blev hentet 14 af 15 point, men pokalfinalen blev tabt med hele 0-3, hvor Pirates ikke var klar fra start.
    I denne sæson forholder det sig noget anderledes, nemlig at Rungsted har vundet i de første to kampe mod Pirates. Først i Gigantium med 3-0 og senest med 3-2 i Rungsted, hvor Pirates tog for mange udvisninger.

    Rungsted spillede for et par uger siden med i Continental Cup, hvor de gjorde en god figur med de skader og mangler, som man havde til turneringen. Selvfølgelig uheldigt for Rungsted, at de skulle komme lige der. Rungsted har forstærket sig med Nikolaj Krag Christensen, der er kommet hjem til Danmark for at spille seniorhockey, og på den måde styrke sit kandidatur til U20-VM, der spilles senere på året.
    En spiller, der er med til at give Rungsted noget mere bredde, men bestemt også en spiller, som man skal holde øje med på isen.

    Netop udvisninger skal man have taget ud af spillet, hvis Pirates skal have chancen for at vinde kampen og flere vigtige point i toppen af Metal Ligaen. På det seneste har man heller ikke taget mange unødige udvisninger, hvilket er et stort plus, når man ikke skal spille i undertal i store dele af kampen. Senest mod Frederikshavn fik man kun tre udvisninger totalt i kampen, men Frederikshavn var skrappe til at udnytte dem til to scoringer.
    I Metal Ligaen ligger Pirates i øjeblikket på 2. pladsen med 43 point, mens der er et point ned til Odense på 3. pladsen. Rungsted er faldet ned på 5. pladsen i øjeblikket, dog har de kun ét point op til Frederikshavn på 4. pladsen samt 2 point ned til Gentofte på 8. pladsen.

    Tirsdag aften spillede Pirates på udebane mod lokalrivalerne fra Frederikshavn i en kamp, hvor Pirates havde en føring på 2-0 efter en fremragende 1. periode, hvor man lukkede ned for Frederikshavn og udnyttede sine chancer ved Pierre-Olivier Mortin og Martin Højbjerg. Vores kaptajn, Julian Jakobsen, blev sendt i bad for en boarding efter fem minutter af 2. periode, og i det powerplay fik Frederikshavn reduceret til 2-1. Cameron Spiro fik udlignet med under fire minutter tilbage af 3. periode, mens Mark Hurtubise fik udnyttet et powerplay i starten af overtiden. Der kom dog ét point på kontoen for Pirates.

    I den kamp var Pirates uden backerne Kristian Kodal og Mads Iversen samt forwards Bjarke Møller, Tobias Ladehoff og Sebastian Brinkman, hvor alle forwards har været ude i længere tid, mens backerne var nye mangler til kampen mod Frederikshavn. Dog intet nyt omkring disse spillere.
     
     

    Club23 sponsor til torsdagens kamp mod Rungsted Seier Capital

     
    Hos Club23 er vi naturligvis stolte af, at være en del af Club23 hos Aalborg Pirates, som giver hockeyen og stemningen tilbage til byen. Vi giver alle mulighed for at komme til hockey for 40 kr. (+gebyr) inkl. en øl eller en sodavand.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.