Næste Kamp:  12. dec 17 kl. 19:00
Aalborg Pirates mod Hvidovre Fighters
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Dobbeltopgør mod formstærke tyre
    Mike Larsen - 17/11/17

        Foto: BlueLineMedia
    I weekenden er det tid til en back-to-back kamp mod Rødovre. Første kamp spilles i Rødovre, fredag aften kl. 19.00, hvor Pirates med en sejr i ordinær tid, vil sikre sig pladsen i final4 med sikkerhed.
    Så ville Pirates ligge med tre point flere end Rødovre i det regnskab, og Rødovre vil kun have en kamp tilbage i det regnskab mod Gentofte tirsdag aften. Kampen lørdag aften i Aalborg er flyttet frem i kalenderen, og tæller derfor ikke med i det regnskab.

    Fredag aften spilles der altså i Rødovre. Man kan ikke andet end bukke sig i støvet over de flotte resultater, som Rødovre har præsteret i denne sæson. Hvor underligt, at det end lyder, så var det godt, at de fik begge målmænd skadet, og de hentede Emil Lidskog ind på holdet. Han har virkelig hentet point til Rødovre, hvilket er med til, at de ligger, hvor de ligger i øjeblikket.
    Lidskog har stadig tre kampe tilbaged for Rødovre, inden han smutter videre til AllSvenskan. Over de seneste 10 kampe er Rødovre også det formstærkeste hold med 22 point.

    Pirates har ikke spillet de bedste kampe på det seneste, hvor der er blevet taget en del udvisninger, som modstanderne har straffet med scoringer. Dog kan vi selv spille os i final4 med en sejr i ordinær tid, og det er bestemt noget, som spillerne vil gå efter.
    I tirsdags, da Pirates tabte med 4-1 i Esbjerg, var man uden Bjarke Møller, Sebastian Brinkmann, Tobias Ladehoff og Oliver Anker; desværre er der ikke nogen tidshorisont på de fire spillere i øjeblikket.

    Lørdag aften er der "returkamp" i Gigantium, hvor det er Rødovre, der kommer på besøg. Til kampen må Pirates sandsynligvis undvære de samme spillere medmindre, der kommer skader under fredagens kamp i Rødovre.

    Fredag aften er der kampstart kl. 19.00, hvilket der også er lørdag aften i Aalborg, hvor der også afholdes julefrokost med god mad inden kampen, så skynd dig at bestille din madbillet; og kampbillet selvfølgelig.
     
     

    Club23 sponsor til lørdagens kamp mod Rødovre Mighty Bulls

     
    Hos Club23 er vi naturligvis stolte af, at være en del af Club23 hos Aalborg Pirates, som giver hockeyen og stemningen tilbage til byen. Vi giver alle mulighed for at komme til hockey for 40 kr. (+gebyr) inkl. en øl eller en sodavand.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.