Rædderlig anden og tredje periode afgjorde kampen, hvor vi lukkede 5 mål ind. Topholdet udnyttede på kynisk vis overtallet.

Aalborg Pirates – Herning Blue Fox 3-10 (2-1, 0-5, 1-3)

Målscorer: 1-0 Lasse Bo Knudsen (Tobias Ladehoff) 2-0 Tobias Ladehoff (Derian Craighead) 2-1 Mathias Bau Hansen
(uass.) 2-2 Joakim Linnet (Jacob Nordqvist) 2-3 Aleksi Ainali (Brett Thompson) 2-4 Simon Lafrance (Petter Hansson,
Brett Thompson) 2-5 Maksim Popovic (Simon Lafrance, Lukas Bang Przemieslo) 2-6 Derian Plouffe (Joachim Linnet)
2-7 Mathias Bau Hansen. 3-7 Eric Gotz (uass.) 3-8 Derian Plouffe (Mathias Bau Hansen, Morten Poulsen) 3-9 Brett
Thompson (Maksim Popovic, Simon Lafrance) 3-10 Derian Plouffe (Maksim Popovic, Simon Lafrance)
Udvisninger Aalborg Pirates: 8 x 2 min.
Udvisninger Herning Blue Fox: 3 x 2 min.

Aftens gæst indtager lige nu duksepladsen i Metalligaen - og med rette. Midtjydernes form de sidste 16 kampe
hedder 14 sejre og 2 nederlag og Mathias Bau Hansen i storform. Vi måtte rejse fra Sjælland med et nederlag på 5-0 i
onsdags til Herlev og glippede dermed en mulighed for at hale ind på de blå ræve. Inden aftens opgør var der 5
point, der skilte de to hold ad, Herning dog med en kamp på hånden. Så hvis piraterne ville holde kontakt til Herning,
var en sejr påkrævet. Vi var uden en håndfuld profiler i Julian Jakobsen, Sebastian Ehlers, Kiril Kabanov, Joonas
Neimala og Anthon Eriksson, hvilket unægtelig tippede favoritværdigheden over til Herning Blue Fox, men vi har før
overrasket når det har set allermest svært ud.
Stort tillykke med kåringen som månedens spiller til Troy Lajeunesse.

Første periode
Det blev en hæsblæsende indledning på kampen, hvor begge hold forsøgte at få overtaget hurtigt i en så vigtig
topkamp. Herning formåede at tilkæmpe sig overtaget, men det var os, der fik kampens første store chance, da
Sebastian Brinkmann blev spillet helt alene mod Seldrup men missede en kæmpe mulighed for at bringe sit hold
foran.

Lidt efter var det så Derian Craigheads tur til at misse en stor chance, da han fik serveret pucken på tværs tæt
under mål men Seldrup kom ned og fik pareret. Vi bevarede presset og i tiden 9.14 var det så Lasse Bo Knudsen, der
fandt vejen til netmaskerne og 1-0 til os.

Herning fortsatte deres aggressive spil men vi var, boosted af føringsmålet,
langt bedre med i kampen nu. Med lidt over syv minutter igen var gæsternes Lukas Bang tæt på at udligne, da han
dukkede op foran Georg Sørensen i Pirates-kassen, men hans skud sneg sig lige forbi stolpen. Mod slutningen af
perioden formåede Herning at holde spillet i vores zone og hjemmeholdet havde svært ved at få pucken ud af egen
zone.

Selvom Herning sad på spillet, slog vi kontra i tiden 2.21 og på et frækt forsøg fik Tobias Ladehoff prikket
pucken forbi Seldrup, der ikke så for godt ud ved målet. 2-0 til nordjyderne. Herning ville dog ikke skøjte til pause
bagud 2-0 og med 40 sekunder igen, fik de pucken ”sparket” i målet, og det skulle også under GOAL-Review. Målet
fik lov til at stå, og 2-1 til Pirates efter en yderst underholdende og hektisk periode åndende ud.


Anden periode
Vi indledte anden periode ved at være tæt på at udbygge føringen, men den sidste stav på pucken kom ikke. I stedet
blev det til kampens første udvisning, da finske Oliver Kiljunen blev sendt i skammekrogen 2 min. for en Charging.
Herning i Powerplay men manglende skarphed gjorde, at det aldrig blev nærgående. Det blev Joakim Linnet til
gengæld et minut senere, da han skar ind fra hjørnet af, og relativt ugeneret kunne han udplacere George Sørensen i
målet til stillingen 2-2.

Svagt forsvarsspil vil nogen måske hævde, flot soloaktion villa andre nok betegne det som. En
faceoff i vores zone endte 3 sekunder senere i netmaskerne inde bag George. Igen tvivlsomt forsvarsspil og Herning
straffede det kynisk. Målscorer Aleksi Ainali (Brett Thompson).

Vi skulle virkelig til at finde sig selv i en kamp, hvor
alle fejl indtil videre så ud til at blive straffet. Minuttet efter var Sebastian Brinkmann igen på spil. Han modtog en fin
tværpasning men Seldrup var på pletten og fik snuppet Brinkmanns skud. Kampen var i den grad i live og begge hold
leverede flot intenst og seværdigt hockey. Med små otte minutter igen af perioden var det Hernings Derian Plouffe,
der var tæt på at bringe sit hold foran med to mål, men han overplacerede sin afslutning.


Vi virkede en anelse frustrerede over kampens udvikling og måske det var det, der gjorde, at de efterfølgende måtte
spille med to mand i undertal. Både Nicolai Weichel og Thomas Vilstrup Andersen røg nemlig i straffeboksen.
Powerplay til Herning og der gik ikke længe inden Emil Kristensen tordnede pucken på overlæggeren men pucken forblev ude. Nede to spillere imod Hernings topkæde var dog for stor en mundfuld og Herning øgede føringen til 2-4
ved Simon Lafrance. Situationen blev ikke nemmere, da gæsterne kort efter slog til igen. Denne gang ved Maksim
Popovic, der fik god hjælp af målscoren fra før Simon Lafrance. ”Det kan godt blive vildere” lød det fra de mange
medrejsende Blue Fox fans, og det blev det. For Herning Blue Fox udnyttede hjemmeholdets nedsmeltning og
udbyggede føringen til stillingen 2-6.


Tredje periode
Tror du på julemanden hedder en kendt julefilm klassiker. Måske man skulle være i den tro, hvis man skulle tro på et
Pirates comeback. Nede 6-2 krævede i hvert fald et mirakel og en halv Julemand. Men hvis Herning kan lave fem mål
i en periode – så kan vi også lave fem. Det var også en noget kølig modtagelse kampens dommere fik, da de
entrerede isen til tredje periode. Hjemmepublikummets utilfredshed levede videre fra forrige periode. Herning
indledte perioden med at lave en udvisning og Pirates i Powerplay. Skulle de tilbage i kampen, skulle det omsættes til
en scoring.

Scoring kom der, bare til udeholdet. Ca. 30 sekunder inde i overtallet, slap Mathias Bau Hansen igennem
og scorede sit andet mål i kampen. Fem minutter inde i perioden blev Herning ramt af deres anden udvisning i
kampen og vi røg i Powerplay. Og vi skulle ikke bruge lang tid før vi endelig fik passeret Matthias Seldrup i Herning
målet. Målet blev scoret af Eric Gotz. Herning slog så efter få sekunder efter slog tilbage – troede de. Målet blev
annulleret. Vi blev desværre ved med at tage udvisninger og denne gang måtte Thomas Vilstrup Andersen så til
afkøling. Igen slog midtjyderne til i Powerplay og bragte sig foran 8-3 ved Derian Plouffe.

Med små fem minutter igen af perioden, røg vi atter i undertal, da Derian Craighead måtte i boksen for Hooking. Igen, fristes man til at sige, udnyttede Herning overtallet og kunne bringe sig foran 9-3. Vi fortsatte med udvisningerne, og for anden gang i kampen var vi nede tre mod fem. Herning lukkede en helt og aldeles ulige kampe med scoring til 10-3 og satte en tyk streg under rollen som duks.


Katastrofal afslutning på anden periode kostede dyrt i Herlev