Forud for slutspillet, er det med stor ærgrelse at Aalborg Pirates på grund af skadesituationen, må se sig nødsaget til at ændre på holdkortet.

Stephen Anderson’s skade, som den senere tid, har holdt ham ude fra både træning og kamp, vurderes ikke fra lægestaben til at kunne forbedres, i en sådan grad, at han kommer til at kunne spille Continental Cup, eller i slutspillet på forsvarlig vis. På det grundlag tages Stephen af holdkortet, for at give sportschef Ronny Larsen en sidste mulighed, for at finde en erstatning, inden transfervinduet lukker i aften kl. 23:59.

Spillerkontrakten med Stephen Anderson ophæves pr. dags dato, og er truffet i fælles forståelse fra både Stephen og den sportslige sektor i Aalborg Pirates.

- Vi har været utroligt glade for Stephen Anderson både på og uden for banen, og det er bestemt ikke sjovt at træffe denne beslutning. Han kan forsat blive i Aalborg, og være med omkring holdet, men ikke som spiller på holdet resten af sæsonen, udtaler sportchef Ronny Larsen.

Stephen kom til Aalborg Pirates i denne sæson, og er noteret for 38 kampe, 15 mål og 8 assists.

Vi ønsker Stephen alt det bedste og takker for samarbejdet. Forhåbentlig er det ikke farvel, men på gensyn i Pirates trøjen.

Ved spørgsmål eller for uddybende kommentarer kontakt:
Sportschef, Ronny Larsen, tlf. 21 68 91 13
Direktør, Lars Laursen, tlf. 22 95 27 17


Pressemeddelelse: Østrigsk forstærkning til Aalborg Pirates HK Gomel ude af Continental Cup Finalen