Revisorerne har regnet færdigt og har godkendt handlen, der gør Nikolaj Ehlers til majoritetsejer i barndomsklubben.

INVITATION TIL PRESSEMØDE & FANARRANGEMENT

På fredag 5/9 kl. 16:30
Hos Sparekassen Danmark
Budolfi Plads i Aalborg

Kom allerede fra kl. 16:00

ALLE ER VELKOMMNE

 

Inden Nikolaj rejser til USA og tager de første skøjtetag i sin nye NHL-klub, har vi fornøjelsen af at invitere til kombineret pressemøde og fan-arrangement for at fejre den nye begyndelse og fortælle om planerne for fremtiden.

Ud over at afsløre hvilken retning piratskibet skal i på de næste togter, har vi flere store nyheder med, som vi tror du gerne vil være den første, der hører.

Det bliver i sandhed en dag til historiebøgerne.

Spillertruppen og en masse legender fra klubbens rige fortid kommer og fejrer dagen, så det synes vi også du skal gøre.

Indenfor er der begrænset plads, men vi viser pressemødet på storskærm udenfor sparekassen - og når de sidste spørgsmål er stillet, kommer den nye ejer, spillerne og legenderne ud på torvet til en snak og autografer.

Fik vi sagt vi tager fadøl, sodavand og merchandise med til skarpe priser.

Denne fredag bliver helt særlig!

Vi ses!

 


Ehlers sikrede sejren i medrivende generalprøve METAL LIGAENS MEDIA LIVE PÅ JFM PLAY i dag klokken 14:30